Dine ben mærker det tidligt: Det her er ikke en flad afslutningsetape. Korte stigninger og stejle nedstigninger afløser hinanden, og samlet bliver det til over 700 meter op. Alligevel kommer du aldrig højt op over havet. Din vejrtrækning falder ind i rytmen, og i tankerne er du allerede halvvejs fremme.
I godt seks timer går du langs den vilde kyst. Vind, klipper og havet, der hele tiden dukker op igen. Alle de foregående dage sidder i dine ben, og derfor går du roligt, næsten tavst. Så dukker Fisterra frem, med husene omkring havnen og vandet bagved. Du går ind i byen, lader rygsækken glide af skuldrene og ser ud over Atlanterhavet. Længere går ruten ikke.