Du går ind i Sangüesa med tunge ben og et tilfreds sind. Den offentlige albergue venter, og en stol i skyggen er heller ikke at foragte. Bag dig ligger en dag, der var hårdere, end afstanden får én til at tro.
Lige efter Ruesta bliver du sat på prøve med det samme: over 300 meters stigning, stejlt og uden omveje. Bagefter bliver det roligere, men ikke let. Du går meget mere ned, end du går op, og det mærker du især i knæene. Landskabet er åbent og vidt, og der er kun lidt, der leder tankerne væk fra dit eget tempo. Kig dig tilbage undervejs. Bag dig ruller de tørre bakker væk i den varme luft, indtil de forsvinder ved horisonten.