Bárcena de Campos har du hurtigt bag dig. Et par huse, en sidste gøende hund, og så ligger meseta’en åben foran dig. Ingen skov, der giver skygge, ingen sving, der skjuler noget. Stien er stort set flad, og højdemeterne tæller næsten ikke.
Rytmen kommer helt af sig selv. Dit hoved må gerne blive tømt, eller netop fyldes med alt det, der ligger bag dig. Det er den sidste dag på Besaya, og det kan du mærke. I Carrión de los Condes støder du til Camino Francés. Her bliver der med det samme travlere, med rygsække, vandrestave og samtaler på alle mulige sprog. Den, der går videre herfra til Santiago, begynder på et nyt kapitel. Når du ser dig tilbage, ser du marker, der strækker sig helt til horisonten under en enorm himmel.