Efter Soto de Luiña skal du straks i gang. Dagen handler om én lang stigning: godt 300 meter op på knap fem kilometer. Det er stejlt, og du mærker det i lægene, før du overhovedet er varm.
Også bagefter er det ingen hviledag. Ruten bliver ved med at stige og falde over stier og små veje, og mellem træerne får du af og til et glimt af havet. Det er hårdt, så tag dig god tid og hold pause, hvor det passer dig. Efter al den klatren ligger Cadavedo heldigvis roligt, en lille landsby, hvor du kan sætte dig ned og hvile. Den sidste strækning går du forbi grønne bakker med Atlanterhavet… langt nede under dig.