Du forlader Cuba forbi de sidste hvide huse, og så tager det åbne land over. Marker, grusveje, lidt trafik. Stigningerne og nedstigningerne er milde, men de fortsætter hele formiddagen. Flad er etapen altså ikke.
Du er cirka seks timer undervejs. Det er nok til at finde din rytme, og nok til at mærke afstanden i benene. Når solen står højt, er der kun lidt at søge ly under. Du når frem til Alvito med tunge lægge og støv på skoene. Bag dig bliver landet liggende: korkege, der står spredt i det tørre græs, og en himmel, der fortsætter helt til horisonten.