Frómista er let at forlade. Blot nogle få gader mere, så overtager markerne. Det er meseta’en: vid, flad og med en horisont, der ikke ser ud til at komme nærmere. Du mærker næsten ingen højdeforskel, så dine ben får en rolig dag.
Det, der til gengæld tæller, er solen. Der er kun lidt skygge, og stien løber et godt stykke fladt langs vejen. Du kommer gennem små landsbyer. I Villalcázar de Sirga ligger en påfaldende stor kirke, Santa María la Blanca. Derefter er det endnu et stykke ligeud til Carrión de los Condes, en rigtig lille by, hvor du ankommer med energi til overs. Tag det roligt. Meseta’en bryder sig ikke om hast.