Tidligt om morgenen hænger tågen stadig mellem egetræerne og stenmurene. Stien snor sig forbi græsmarker og gennem små landsbyer, og nu og da står en ko og følger roligt efter dig med blikket.
Det er en lang dag, men ikke en hård en. Du stiger et par gange, det højeste punkt kommer et sted midtvejs, og derefter går det støt nedad. Det er godt for dit overskud, mindre godt for dine knæ.
I A Laxe sker der noget fint. Her støder Camino de Invierno til, og pludselig går du sammen med nye ansigter på den samme rute. Der bliver lidt mere trængsel og hyggeligere stemning. Med omkring 8 timer på uret når du frem til Silleda hen på eftermiddagen. Du gør derfor klogt i at booke en seng på forhånd, så du ikke skal lede efter en.