Du forlader Sernancelhe, mens byen stadig er halvt i søvn. Nogle få gader, et sidste blik på de gamle huse, og så lukker landskabet sig om dig. De første kilometer er stille. Du hører ikke meget andet end lyden af dine stave og en enkelt hund.
Det er en let etape, men den er ikke flad. Du stiger godt 400 meter, i små portioner, og går netto lidt mere ned, end du går op. Så kommer din rytme af sig selv. Med næsten seks timers gang har du tid til en lang kaffepause. Moimenta da Beira dukker langsomt op, uden store armbevægelser. Der er en offentlig albergue, så du kan gå roligt ind i byen. Det sidste stykke går du langs lave stenmure og marker, med bakker, der bliver bløde i eftermiddagssolen.